Ferie i Danmark eller udlandet 2021?

Der er ikke meget der tyder på at der bliver åbnet for udlandsferier denne sommer. Vi tager på eksotisk ferie i Danmark, nærmere bestemt til Bornholm. Mere end 40 medlemmer, af Foreningen Mennesker Mødes, har allerede tilmeldt sig, vil du sikre dig plads i bussen, så skal du snart tage stilling til om du vil med. Ud over EL-giganten i Esbjerg, er der opsamling ved Servicestationen på Korskroen og motorvejstilkørsel Bramming.

Hotel Abildgaard Restaurant og Pool

Bornholm – Østersøens perle 12/09/2021 – 17/09, 6 dage med halvpension.

DKK4.695,00

Dagsprogram

1. dag: Til Bornholm
Afgang fra Jylland via Sjælland – gennem det bløde landskab i Skåne kommer vi til Ystad, hvorfra vi sejler med færgen til Rønne og kører til Allinge, hvor Hotel Abildgaard står klar med aftensmaden.

2. til 5. dag: Udflugter
Udflugternes rækkefølge kan variere.

Østerlars, Rønne og Gudhjem. Heldagstur
Vi kører til øens hovedby, Rønne, hvor vi gør ophold. Man kan bl.a. se Erichsens Gård og Hjorths Fabrik. Der bliver ogsåen lille sightseeingtur rundt i Rønne. Turen går videre til Stubbeløkke stenbrud, hvor vi får et kig ned i Bornholms dybeste hul. Via Almindingen med Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, fortsætter vi til det idylliske Gudhjem med de røde tage, frodige haver og gråklipper – den mest særprægede, bornholmske ”skærgårdsby”. Her vil der ogsåblive tid til frokost. Om eftermiddagen kører vi til Østerlars Rundkirke, som er den største af Bornholms fire rundkirker. Her ser vi nærmere pådenne specielle form for kirkebyggeri, som både har tjent et kirkeligt formål, men ogsåsom fæstning i tilfælde af krig.

Stenbrudsmuseum og Hammershus. Heldagstur
Først kører vi til stenbrudsmuseet, Moseløkken, hvor vi får meget at vide om de forskellige stenarter, Bornholms undergrund består af. Herefter går turen til den smukke Hammersøved Bornholms nordspids og herfra til Nordeuropas største borgruin, Hammershus, der knejser stolt over Østersøen. Vi får tid til at se nærmere pådette imponerende bygningsværk med en historie tilbage fra den tid, hvor Danmark var blandt de toneangivende magter i såvel Skandinavien som i Europa. Samme dag besøger vi ogsånogle af de små, gamle fiskerlejer ved Helligpeder og Teglkås.

Bornholms østkyst. Heldagstur
Fra Allinge går turen mod Helligdomsklipperne og Baltic Sea Glass. Ved middagstid kommer vi til Svaneke, der bl.a. er berømt for bolsjer og bryghus, men der bliver ogsåmulighed for at nyde en ”Røget Bornholmer”i Svaneke Røgeri. Turen går videre mod Neksøog Snogebæk, inden vi kommer til Dueoddes fine, hvide sandstrand, hvor vi naturligvis skal mærke sandet mellem tæerne. Fra Dueodde kører vi igennem Aakirkeby til Bolsterbjerg, hvor der er tid til eftermiddagskaffe, hvis man har lyst. Hjemturen går via RøPlantage tilbage til Allinge.

Aftentur på Nordbornholm
Efter middagen snupper vi en aftentur med bussen og kører forbi Hammershus, Hammer Havn, Hammersø, Sandvig og Allinge. Er vejret til det, stopper vi naturligvis op og nyder udsigten, naturen og måske en lille gåtur.

Christiansø. Heldagstur
For alle, der har lyst, arrangeres der sejltur og besøg påDanmarks østligste punkt, øgruppen Ertholmene i Østersøen. Sejlturen til og fra Christiansøer ikke inkluderet.

6. dag: Hjemrejsedag
Vi tager afsked med Bornholm og følger samme rute som på udrejsen.

Hotel Abildgård

All inklusive 
Abildgård er et af Bornholms mest populære feriesteder. Det skyldes givetvis kombinationen af den gode beliggenhed i Sandkås tæt ved havet og stranden, dejlige værelser, såvel som at både morgenmad og en dejlig aftenbuffet altid er inkluderet i din lejepris. Buffeten er selvfølgelig coronasikret efter de bedste og sikreste retningslinjer.

Hotel Abildgård bliver derfor ofte kaldet “Abildgård – All inclusive”. Hver aften kan du glæde dig til en stor varieret buffet tilberedt af hotellets chefkok. Drikkevarer ad libitum under aftensmaden (fadøl, vin og sodavand) er også inkluderet i din lejepris. Og hvis du har en sød tand, er is og kage til dessert ligeledes inkluderet. Det samme gælder selvfølgelig kaffe og te.

I løbet af dagen står kaffe, te og juice gratis til din rådighed, således at du kan hygge dig ved hotellets dejlige swimmingpool og løbende hente drikkevarer. Læs mere om menuerne og all-inclusive på Hotel Abildgård her.

Dejlige værelser, som er renoveret i 2020
Hotellets enkeltværelser ligger i tilknytning til restaurantbygningen, mens de øvrige værelser ligger i selvstændige værelsesfløje med kig til havet og omkranset af skønne grønne områder. Alle Hotel Abildgårds værelser blev renoveret i januar-april 2020. Glæd dig til “nye” og flotte værelser, der er indrettet for 1-6 personer, således at du nemt kan vælge præcis den værelsesstørrelse, som passer dig. Med undtagelse af enkeltværelserne har alle værelser eget mini-køkken. Læs mere om værelserne nedenfor.

Skøn beliggenhed i Sandkås
Hotel Abildgård ligger skønt placeret i Sandkås. Du er i gåafstand til det lille fiskerleje, Tejn, hvor der er indkøbsmuligheder og hyggeligt havneliv med fiskekuttere og lystfiskere. Eksempelvis er Tejn startsted for en af verdens største lakse-trolling-konkurrencer. Langs kysten foran Hotel Abildgård finder du den hyggelige kyststi ind til Allinge. Glæd dig til fantastiske panoramaviews ud over havet. Du skal selvfølgelig også opleve stranden foran Hotel Abildgård, Sandkås Strand, hvor du oplever den smukke og særlige kombination af kridhvidt sand og knejsende klipper. Området ved Hotel Abildgård er for mange det “rigtige Bornholm”. Læs mere om området ved Hotel Abildgård her.

Swimmingpoolen er klar til dig
Lige ved restaurantbygningen ligger hotellets swimmingpool (opvarmet 15. maj – 15. september). Snup dig en dukkert – eller måske frister det mere med et spil billard, bordtennis eller brætspil i hotellets hyggelige stuer? For børnene er der også legeland.

Dobbeltværelse (2 personer)
Dobbeltværelserne på Hotel Abildgaard, som alle er i ét plan, er indrettet således: Entré, minikøkken, stue/soveværelse med skrivebord, sofa og lænestol samt tv. Fra entréen er der endvidere indgang til badeværelse med brus og toilet. Der er trådløst internet, føntørrer og kaffemaskine på dobbeltværelserne. All-inklusive bestående af morgenmad, aftenbuffet samt drikkevarer er inkluderet i lejeprisen. Læs mere om menuerne og all-inclusive her: https://teambornholm.dk/her-kan-du-bo/abildgaard-all-inclusive/restaurant/

Foreningen Mennesker Mødes forebygger ensomhed, fremmer sundhed og livsglæde.

Vi tilbyder meget andet en denne ferietur, kig på vores hjemmeside www.menneskermødes.dk